Meggiez0rous

Jeg sad lige og tænkte over, hvor meget baggrund egentlig har at sige. Jeg har aldrig rigtig tænkt over min opdragelse, men den er åbenbart helt helt anderledes end mange andres? Alle de ting, jeg ser som en fucking selvfølge.. De er det måske slet ikke? Måske er det ikke normalt at ringe tilbage, når man har lovet det? Måske er det ikke logisk, at man modtager en besked om, at strandturen er aflyst, istedet for.. Intet? Måske er det slet ikke så almindeligt at tænke på andre end sig fucking selv, som jeg gik og troede. Jeg har tilsyneladende levet i en forpulet bobbel i en verden af folk med stikkerjanner spændt på arme og ben. Og nu sprang den bobbel sgu. Jeg har idag opdaget, at hende, som alle går og kalder kynisk og kold, er twice as loyal as anybody else! Det virker fucked up, men hvis man modtager et spørgsmål, kvitterer man med et svar. Hvis man får en invitation, svarer man igen med et "tak" og en besked om, hvorvidt man kan eller ikke kan. Det kan bare ikke være fucking rigtigt, at alle de ting, der burde være logiske, de ting, alle burde vide, bare ikke blive overholdt?

Man kan fandme ikke stole på nogen mere. Folk er så fucking rude, at det er til at brække sig over! jeg siger ikke, at jeg er en eller anden helgen, men jeg kunne aldrig finde på at være sammen med én, min veninde kunne lide. Jeg ville aldrig drømme om at undlade at underrette mine venner om aflysninger eller ændringer. Hvis en person beder mig ringe, og det er vigtigt, så ringer jeg! Man kan ALTID ringe! gå ind til en nabo, skriv til en over msn, et eller andet.. Hvis det er vigtigt. Man lader ikke bare tingene gå i sig fucking selv. Hvordan kan folk gå og være så ligeglade? Jeg forstår det ikke. Hvordan kan man få sig selv til at.. Nej, men altså. Og NEJ, vi er ikke fucking stadig fucking venner, gider du fatte det, din lille fucking argh. Stop med at smil til mig. Stop med at snak til mig. Stop med at trække vejret. Du har valgt, så er det bare det. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, lille ven. At du så valgte at have lidt mere end mel i din rapkæftede mund, det er så dit valg...

Jeg har en bitter aften. Jeg er sur på det meste og de fleste, og det er satme berettiget! Jeg gi'r og gi'r, og I er bare nogle motherfucking bitches, der kun tænker på jer fucking selv. Hvad sker der? Jeg snakker ikke om peace and happiness, jeg snakker om helt almindelig omtanke. Jeg har altid troet, det var helt normalt at se sig omkring, før man træder ind i et lokale. Især et lokale, man tilbringer hver dag, hver uge i. Kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal straffes for min sindstilstand? Jep bitches, jeg var forbandet emo-like. Men er der noget at sige til det? Var der nogen, der spurgte til mig? Var der nogen, der gjorde noget ved det? Nope, ikke engang de allernærmeste gad. Jeg er bitter.

Bare vent, folkens. Imorgen er jeg sikkert lille frøken solskin, og alt det her vil være datid. Netop derfor bliver jeg nødt til at minde jer om det her nu. Ingen af dem, det berører, kommer til at læse det her crap. Men hvis andre gør? Opfør jer ordenligt. Tænk på andre. Tænk på de helt helt basale ting som at ringe tilbage, underrette folk om ændringer og aflysninger, HOLD DIG TIL DIN, se dig omkring..

Og husk, at selv den galeste kyniker kan have brug for at tude til Kasper Spez og skrive underlige blog(g)-indlæg en gang imellem.. Jeg sætter mig op og lægger ansvaret fra mig. Nu' den sgu op til jer.
Ta det lugnt, subbas.
/Meggie's smiling again.