Dagen derpå, så at sige
For at starte billedligt ud, så sidder jeg på mit højskoleværelse og forsøger at fokusere. Min verden er fuld af indtryk, og jeg finder dagligt nye grunde til at tro på livet som værende det bedste alternativ til døden. Lærene, eller underviserne, som de burde omtales som, er efterhånden mere eller mindre ubevidst ved at få nedbrudt den barriere, jeg hidtil har haft om mig for at slippe for at tage stilling til ting. Højskole... Det er for mig totalt ligegyldigt, om jeg lærer noget om noder i musik eller om teorier i psykologi, så længe de kan få mig til at indse min væsenlighed i verden, bare ved at snakke over en kop aften-kaffe.
Kort sagt så lærer jeg noget. Jeg lærer en masse i små overkommelige portioner, præcis som undervisning burde foregå. Jeg lærer at forholde mig kristisk til verden uden at blive sortsynet og fjern. Jeg lærer at sætte pris på de små stunder i livet uden at blive manisk og uudholdelig. Jeg lærer at skubbe mine grænser frem og tilbage efter situationen.. Måske kan jeg også nå at lære at drikke lidt mindre? -.-
I'm a drunk. Jeg har møgondt i skallen, så pixelvoldtægt er måske ikke den smarteste idé lige nu, men hey. Noget skal tiden bruges til, og her er ikke ret mange aktiviteter i min etværelses bobbel med dele-køkken/bad. Når den lille viser står på 12, og den store viser har brug for tryghed og nærvær og følger med, så skal vi gøre rent. Jeg er efterhånden ved at forstå, hvorfor vi ikke må drikke igennem hver weekend, for hold da kæft et rod. Knuste flasker, hele flasker, flasker med bundsjatter, flasker med aske i. Hvor meget drak jeg egentlig? -.-
Jeg orker virkelig ikke at rydde op. Det skal gøres, og jeg vil meget gerne være til hjælp, men det ville kræve en helvedes masse kræfter at flytte fokus på nuværende tidspunkt. Mit hovede! -.-
Mine husmates hører backstreet boys, og det er egentlig meget rart bare at ligge på sengen og putte sig under en dyne af klichéer.. Jeg skal have omrokeret herinde, her mangler virkelig eventyrsfølelse.
Jeg glæder mig umenneskeligt meget til aften-te om tre timer.. Livsglæde serveret i masseproducerede krus, whats not to like?
/Kia Kathrine Jespersen (-kendte du hende? Gjorde du virkelig?)
Kort sagt så lærer jeg noget. Jeg lærer en masse i små overkommelige portioner, præcis som undervisning burde foregå. Jeg lærer at forholde mig kristisk til verden uden at blive sortsynet og fjern. Jeg lærer at sætte pris på de små stunder i livet uden at blive manisk og uudholdelig. Jeg lærer at skubbe mine grænser frem og tilbage efter situationen.. Måske kan jeg også nå at lære at drikke lidt mindre? -.-
I'm a drunk. Jeg har møgondt i skallen, så pixelvoldtægt er måske ikke den smarteste idé lige nu, men hey. Noget skal tiden bruges til, og her er ikke ret mange aktiviteter i min etværelses bobbel med dele-køkken/bad. Når den lille viser står på 12, og den store viser har brug for tryghed og nærvær og følger med, så skal vi gøre rent. Jeg er efterhånden ved at forstå, hvorfor vi ikke må drikke igennem hver weekend, for hold da kæft et rod. Knuste flasker, hele flasker, flasker med bundsjatter, flasker med aske i. Hvor meget drak jeg egentlig? -.-
Jeg orker virkelig ikke at rydde op. Det skal gøres, og jeg vil meget gerne være til hjælp, men det ville kræve en helvedes masse kræfter at flytte fokus på nuværende tidspunkt. Mit hovede! -.-
Mine husmates hører backstreet boys, og det er egentlig meget rart bare at ligge på sengen og putte sig under en dyne af klichéer.. Jeg skal have omrokeret herinde, her mangler virkelig eventyrsfølelse.
Jeg glæder mig umenneskeligt meget til aften-te om tre timer.. Livsglæde serveret i masseproducerede krus, whats not to like?
/Kia Kathrine Jespersen (-kendte du hende? Gjorde du virkelig?)
Kommentarer
Trackback
