Allt jag vill e att stänna på Møn!
Jeres allesammens (har efterhånden opgivet at undskylde for min fællesnævner-trang) yndlings (.. og arrogance) blogger befinder sig på netcafé i Odense. Der er ikke meget tilbage af hjemrejsen, desværre. Jeg orker ikke at komme tilbage! Det hele virker lidt uoverskueligt, og jeg har aldrig været særlig glad for mange mennesker omkring mig, når jeg har kaos oven i skallen. De fleste i min nuværende hverdag er pisse vidunderlige, no doubt there, men jeg har egentlig mest lyst til at sidde alene i en smuk, poetisk virtuel verden, hvor ingen rigtig kan dokumentere min tilstedeværelse. Jeg elsker min fortid mere og mere, jo længere jeg kommer væk fra den.. Er det sådan med alt?
For at besvare mit eget spørgsmål, jeg kan ikke ret meget andet, så nej. Jeg glæder mig samtidig utroligt meget til min fremtid, og kærligheden dertil stiger på samme måde i takt med, at den nærmer sig. Min kære fader, som jeg tilbragte det meste af min weekend hos, ydrede hans irriterende mening om mit Stockholm-projekt, her da jeg var hjemme.. Han mener åbenbart, at jeg ikke gør nok, for at få, hvad jeg ønsker. Den hat! Helt ærligt altså.. Anyhow, det er bare med til at give mig endnu mere blod på tanden i forbindelse med alt det her rejse-gøgl jo. Så selvom jeg ikke lykkes i Skandinaviens hovedstad, så bliver jeg derovre.. Aldrig i livet om jeg skal tabe ansigt overfor mig selv og (rød-hvide) klaphatte som ham. Ouh wee, motherfuckers!
Nå, det var vist min Sverige-kvote for denne gang.. Der skal jo også være plads nok til lidt generel ligegyldighed. Ikke sandt? Jeg skal gå herfra om ni minutter, hvilket gør mig lidt vred. Jeg var så uvidende at betale for to gange én time (Simon er med. Sig hej til Simon), selvom vi egentlig kun bliver her i femogfyrre minutter, og Simon egentlig ikke havde noget at foretage sig på det internationale netværk. Great! Hvad fuck mayn. Penge skal nydes og bruges, og det der med at tænke tilbage og fortryde, det er jeg så meget færdig med ;) Livet er sgu kort, og jeg vil meget hellere se fremad end at kigge tilbage. Eller endnu være: Kigge parallelt. "Sådan her kunne det være, hvis nu.." er for mig lidt lig med "Jeg burde lukke røven". Livet er, som det er. Man kan ikke ændre sin nutid, men man kan forebygge skader i fremtiden.. Så det vil jeg gøre. Sørge solidt for, at intet allerede hændt onskab vil ske på samme måde igen. Gu fanden skal der da være dårligskab, men gentagelser er alt for kedelige efter min smag.. Og med fire minutter tilbage vil jeg nu springe en linje over (:
Der gik lige tre minutter med at tænde en smøg og snakke med min kære sidemand. Well, jeg stopper for i aften. Hav det urimelig dejligt, people!
/Meggie.
I Danmark er jeg svensker, og i Sverige er jeg dansker.
Jeg savner at have et liv.. Jeg ved ikke helt, hvad fanden der sker, men det føles som et springbræt, der ikke lader mig komme videre, før jeg kommer videre rent fysisk. Jeg synes, jeg sidder fast. Jeg synes, jeg sidder lidt fast.. Ej, jeg har bare utrolig svært ved at nyde. Det er enten minder eller fremtidsvissioner, og uanset hvad, er det jo noget negativt. Enten går tiden for stærkt, eller også går den alt for langsomt.. Højskole er bare ikke så højskoleagtig, som jeg gik og troede, da jeg tog afsted.. Det virker lidt som om, at jeg burde lukke røven nu.
Jeg skal hjem imorgen ;D Jeg glæder mig helt ustyrligt til at se min ø igen, gå tur ned af storegade, kigge på butikker. Snakke med flaskedrengene i Fog, bestille pizza på Delfino, spise morgenmad fra Guldbageren. Handle i dagli' brugsen, spille playstation med min genbo (du får tæv, homie ;b), spille scrapple med mine forældre, se paradise med min mor. Købe mælk for min mormor, gå på biblioteket. Besøge min gamle skole angående Dubcnn-tilsending. det bliver alt for rart, alt for perfect. Jeg forguder Møn, når jeg er ude. Jeg elsker Møn, når jeg er på Fyn...
jeg har ikke skrevet længe, hvilket gør mig mere uinterressant at høre på, end man sådan umiddelbart skulle tro. Jeg oparbejder skrivning, så en måneds tid væk fra skærmen, og jeg er lost igen. jeg har stadig intet net på min egen computer, hvilket er pissebelastende. Men det har sikkert også været meget sundt, sådan at få afhængigheden lidt på afstand.. jeg savner mine vanvittige computernætter. Mine filosofiske udfoldelser, mine oceaner af kaffe. Min musik. Mine msn-fester. Åha, det var sørme tider ;D
Jeg gider ikke skrive om min nuværende tilstand, da jeg finder den røvkedelig. Jeg gider ikke svælge mere i fortiden, jeg gider ikke længes fremad. Erko har jeg intet at skrive om.. Så jeg tror jeg finder mig et socialt væsen (højskole eller ej, det er sværere end det lyder) og tænder op for en cigaret. Dem (dig?) der læser, hav en dejlig, dejlig aften.
JEG SKAL HJEM IMORGEEEEEN ;D;D;D;D
/Meggiez0rous.
