Go' morgen Danmark

Endnu en arbejdsdag, som sletter min fornuft og får mig til at hidse mig op som et 12-årigt dampbarn. Endnu en dag i trædemøllen, endnu et kaos skabt af tøsebørn med en IQ, de ikke selv kan tælle til… Jeg bliver sindssyg!


“Hvor tit spørger du dig selv “hvor fanden er mit?”
Hvor tit lover folk guld og grønne skove, og alt for tit
Giver en fuck på, hvad du har gjort for alt deres pis
Sætter de pris det? Nej vel? Ikke engang lidt”


Jeg skriver til dels på grund af et håb om medfølelse - og ingen medfølelse uden en baggrundshistorie. Så værsgo’, her er en guidet tur ind i opvaskerens hverdag:


“Mit job er at gøre servetricens job lettere”. Sådan blev min stilling beskrevet for mig den første dag, jeg var der. Nogle ville tage det som en fornærmelse, og jeg er bestemt én af dem! Men en mangel på penge, og en drøm om at kunne forlade øen en dag, fik mig til at fortsætte med oprejst pande og sænkede øjenbryn.


Sommerens utallige turister gjorde ikke arbejdet nemmere, og mine kollegaer ej heller. For et velfungerende arbejdsliv handler i høj grad om at have ens målsætning med resten af de ansatte, og det har jeg ikke. Jeg går på arbejde for at arbejde, og min logik siger mig, at der altid er noget at lave - især i restaurationsbranchen!


Men jeg er opvasker. Jeg er ikke servitrice, bordafrydder, køkkenmedhjælper, rengøringsdame eller mor til alle de dovne teenagepiger, der dagligt får mig til at sætte de førnævnte øjenbryn på plads igen.. Jeg er opvasker! Skal jeg virkelig bevæge mig rundt i seks forskellige jobs, mens alle andre tjekker facebook eller drikker slush ice?


“Lad mig gætte, det plager dig for fanden
For man sku’ tro at folk, de havde et spejl hængende ned for panden!
For det hele handler sgu da kun om ‘mig, mig, mig, MIG’
Er der nogle, der tænker på dig? Nej.”


Samtidig giver det fantastisk god mening, at min boss har samme stilling som Bowser i Super Mario.. Ond, ond type.


Alt det ovenstående er grunden til, at jeg er en nærigrøv med mine penge. Grunden til at jeg er gennemført vred om aftenen, når jeg endelig har tid til at skrive blog.. Men som de fleste andre, så er jeg mere til musikterapi end permanente følelser, og jeg har naturligvis også fundet sangen, der vender mig selv 180 og får vreden til at virke ironisk..


“Så spørg dig selv “er det fair?”
Er det det? Er det dét værd, at det kun er ren og skær ære?
Hvis det er, så please lad være med at komme her
For jeg tænker kun på mig selv, hvis du stadig står og klager!”


Uddragene er fra nummeret “Go’ Morgen Danmark” af Troo.L.S & Orgi-e. En super velskrevet tekst, der giver godtroende piger som jeg en smule indsigt i den verden, de ville være en del af, hvis de lagde skyklapperne på hylden en dag. En egoistisk verden der ikke nødvendigvis er dårlig - man skal bare lære at håndtere den. Sangen gør mig trist og glad på én gang, for hvem pokker gider gøre verden (eller bare arbejdspladen) bedre, når man ved, at stenen ruller ned ad bakken igen, så snart man når toppen?


“Så hvor tit spørger du dig selv “hvor fanden er mit?”
For du er for stor til denne her verden og til alt deres pis
Så meld dig ind i Røde Kors, eller lad være med at bitch’
Folk tænker kun på sig selv, og det burde du fandme ha’ vidst!”


På den anden side, så har drengene jo ret. Ingen gider høre på en whiner, ikke engang mig selv. Jeg har selv valgt at arbejde hårdere end de resterende sandsynligvis af arrogante årsager.. Min dag er ikke værre end andres, ok nej da. Så I får lov at slippe for mere brok fra min side af, i hvert fald i denne her omgang.. Er der en pointe? En morale? Oh yeah, der er endda to. Hold din kæft, og køb Troo.L.S & Orgi-e’s plade “Forklædt som Voksen”! Hav en dejlig aften, folkens ;)


“Er der noget at sige til det?
Du føler dig kneppet, når du kun gør, hvad andre folk sagde
Hvis der er noget galt med det, så gør noget ved det
Eller tag og luk røven, og sæt dig tilbage
Og fortæl mig det, jeg ikke forstår
Ved folk der vælger altid at kigge tilbage
Hvis der er noget galt med det, så gør noget ved det
Eller tag og luk røven, og sæt dig tilbage!”


Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0