Meggiez0rous

Jeg ved ikke, hvad jeg laver her. En klassisk kaffe-Spez-stund medførte vel en smule skrivetrang, og efter flere års decideret skriveblokade følte jeg mig tæt på nødsaget til at give efter. Som så mange andre gennemsnitskunstnere er jeg bedst, når jeg er melankolsk, og jeg er rent faktisk glad for tiden. Ny kærlighed, nyt syn på livet - og banalitet er vel forfatterens værste fjende. Lykkelig eller talentfuld? Er det mon enten eller? 

 

Basics er, at jeg er tilbage. Om jeg er tilbage for nu, for i aften eller om det er en mere eller mindre permanent tilstand, er jeg endnu ikke klar over, men det føles nu meget godt. Og hos jer på blogg.se, kan jeg ligesom flyve lidt under radaren. Jeg har ikke længere noget behov for eksponering, jeg vil bare gerne af med lidt tanker, genfinde lidt passion og føle mig som mig igen.

 

Jeg har altid sagt, at når en mand kunne give mig lyst til at skrive igen, så var han en keeper. Selvfølgelig med undtagelse af førnævnte melankoli. Men det er med al sandsynlighed det, der sker lige nu, og det gør mig tryg at vide, at nogle ting ikke ændrer sig. At min kærlighed til ord og sætninger stadig er i mig, at den bare skal tvinges frem en gang imellem.

 

Nå, nok for denne gang. Easy start. 

Det føles rigtigt.

 

- Meg.