Meggiez0rous

Sidste gang jeg skrev, var mit hoved et stort kaos på overarbejde. Jeg var nervøs og spændt og fuld af sommerfugle i maven og bobler i sindet. Jeg stod på en afsats, en social point of no return, og forsøgte at overbevise mig selv om, at vejen var vigtigere end målet - at det, at sætte mig selv i en sårbar situation og tage en chance, betød mere på lang sigt end hvorvidt, jeg ville vinde. Og det står jeg ved.

 

I dag vimser jeg rundt i korte shorts og støvsuger og føler mig rolig og glad. Alting kører lige nu, og det føles mildt og trygt, snarere end ekstatisk. Jeg har overtænkt og følt mig skræmt over min manglende maniske tilgang til tingene, men faktisk føles det rigtig rart bare at leve og nyde. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er en dårlig ting, at jeg nærmere svæver end flyver. Måske er det sundt. Måske er det tegn på, at jeg er på en lidt mere bæredygtig vej nu end tidligere. Det føles som om, at jeg har fundet noget ro.

 

Det har indtil videre været den mest vanvittige sommer i mit liv. Højdepunkter og begivenheder sat til side, så har det været sommeren, hvor jeg fik vinger og lod en ny side af mig blomstre. Det har været sand mellem tæerne, jordbærmojitos og gode venner. Nye bekendtskaber, kaffedates og familieudflugter. Californication og crop-tops, sex og solskinsvejr, og jeg har stadigvæk en måned tilbage. Jeg føler mig så taknemmelig.