Meggiez0rous

Dette her er runde to. Hvilket betyder, at jeg stadigvæk er i gang med mit komplette tidspilde, og det gør mig underligt stolt, at jeg holder stand. Måske er det mit problem, hvem ved. Jeg har to timer tilbage, og dagen i dag er blevet brugt på blog, mastermind, minesweeper, kabale og lidt quizzer fra Jetpunk. Jeg har drukket to kopper kaffe, og jeg har fået tjekket op på et par mails. Jeg har faktisk også socialiseret, hvilket kom mere end en smule bag på mig.

 

Når uret ringer, begynder anden halvdel af min tirsdag. Jeg skal med E ud og kigge på et potentielt nyt hus, og bagefter er der dømt mom-ing: hente børn, handle ind, lave mad, vaske tøj, all that. Måske der bliver overskud til en film og en magaritha efter putning?

 

When everyday things become everyday pleasures - you belong. Jeg ved ikke helt, om jeg er der, men jeg ved, at det føles sådan ind imellem, og jeg tror, at det er godt nok. At jeg har udsving som en sismograf, har ikke så meget med mine omgivelser at gøre, det er bare mig og mit nyfundne klistermærke. Alt er ok. Alt er love.

 

Men tiden snegler sig stadigvæk, og jeg sidder stadigvæk fast, selvom det føles mere som om, jeg har bygget rede i stilstanden nu. Jeg har ikke nogen bekymringer omkring, at jeg ikke er kommet i gang, for jeg har ligesom taget beslutningen om, at jeg ikke kan/vil/gider/formår etc. - forsvarsmekanisme eller hvad end. Da jeg bloggede herinde i sin tid, var Kenza den mest sete blog. I dag følger jeg hende på instagram, og det gør mange i min omgangskreds også. Det er altid en unik følelse, at se hendes posts om hendes liv - at se, hvor langt hun er kommet. Blogging er noget helt, helt andet i dag, hvor hun er meget mere billeder og video end tekst, og det er sjovt at se kontrasten. Jeg tror aldrig, at jeg kunne have gået samme vej. Mit element er sætninger, laaaaange sætninger, og jeg gik aldrig op i branding. Men hvad nu hvis?